|
Kronologi, 1800-1849
|
| 1800 |
I København er der 316 brændevins-brænderier.
–
Kartoflen begynder at blive almindelig spise i Danmark.
–
Der menes, at jorden nu er beboet af 1 milliard mennesker.
|
| 1801 |
Krigen med England
–
28. Marts 1801: den Dansk-Vestindiske ø, St. Thomas, kapitulerer til en stor engelsk styrke. Besættelsen ophører senere på året.
–
30. Marts 1801: Kronborg bombarderes af den engelske flåde, under ledelse af viceadmiral Horatio Nelson (Lord Nelson – ????-1805).
–
2. April 1801: ”Slaget på Reden”.
–
9. April 1801: Kronprins Frederik indgår våbentilstand med England, da Nelson truer med at brænde den erobrede danske flåde ned, med mandskabet ombord.
–
Englands angreb var en følge af Danmarks modvilje mod at melde sig ud af Neutralitets-forbundet og alliere sig med England mod Frankrig. Efter “Slaget på Reden” tvinges Danmark til at melde sig ud af neutralitetsforbundet med Rusland, Sverige og Preussen. Det er i øvrigt i disse slag at den danske søhelt, Peter Willemoes (1783-1808) udmærker sig.
|
| 1801 |
Der bor 100.975 i Københavns Kommune – ca. 13.000 i Odense, Aalborg og Flensburg – ca. 23.000 i Altona – ca. 18.000 i Bergen – ca. 9.000 i Christiania (Oslo).
–
1. Februar: FT-1801
|
| 1802 | 4-5. Maj: De 2 guldhorn fra Gallehus ved Tønder, stjæles om natten fra Kunstkammeret i København. En dusør på 1.000 rigsdalere opklarer ikke forbrydelsen. Et år efter indrømmer guldsmed Niels Heidenreich at han var gerningsmanden. Han sad 34 år i fængsel. |
| 1803 | 1. Januar: Danmark forbyder import af slaver til de Dansk-Vestindiske Øer og forbyder dermed slavehandel i Danmark. Trods forbudet, omgås import og eksport i stort omfang, af slaver i de danske kolonier. |
| 1804 | Napoleon krones som kejser i Notre Dame, Paris, Frankrig. |
| 1805 | H. C. Andersen fødes i Odense. |
| 1806 |
1. Marts: i København uddeles de første (320 stk.) breve af et fodbud, senere kendt som postbud.
–
1. Juli: Affald må ikke længere henkastes på gaden, hvilket har været praksis siden 1777. Nu skulle det lægges på renovationsvogne, der meldte deres ankomst i gaden ved hjælp af en skralde, deraf navnet “skraldemand”. Husejere var forpligtet til at opsætte kasser eller tønder, i gården, til affald og “fejeskarn”, som så tømtes på vognene. Esplanaden har været brugt som losseplads, for at fylde det sumpede område op.
–
1. December: første bemandede ballonopstigning finder sted i København.
|
| 1807-1815 |
Englands- / Napoleonskrigen
–
August 1807: Danmark erklærer England krig. Englænderne besætter de Dansk-Vestindiske Øer.
–
16. August 1807: For at undgå at den danske flåde tilfalder Kejser Napoleon (1769-1821), går engelske styrker på 31.000 (29.000 !) mand, om morgenen, uantastet i land mellem Vedbæk og Skodsborg. Kort efter belejres København, under ledelse af kommandant Ernst Peymann (1737-1823), som til forsvar af byen, havde ca. 13.000 mand: regulære tropper ca. 4.300 – landværnssoldater ca. 2.400 – Herregårdsskytterne ca. 100 – Livjægerkorpset ca. 300 – Livkorpset (studenter) ca. 800 – borgervæbning (mest håndværkere) ca. 5.100.
–
29. August 1807: ”Slaget ved Køge” også kendt som ”Træskoslaget”. Danskerne ledtes af Generalløjtnant Joachim M. H. Castenschiold (1743-1817), hvis landeværnsstyrker bestod af 7.500 bønderkarle. Englænderne blev ledt af Generalmajor Arthur Wellesley (1769-1852), senere Hertug af Wellington, som havde 6.000 veltrænede soldater til rådighed.
–
2. September 1807: General William Cathcart (1755-1843) opfordrer København til at overgive sig, hvilket afslås. Om aftenen påbegynder englænderne bombardementet og efter 5 dage kapitulerer General Peymann.
–
21. Oktober 1807: Da ordren om at sætte ild til den danske flåde, ikke når frem til Peymann, lykkes det englænderne at sejle afsted med den danske flåde, bestående af: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 mindre fartøjer. Som konsekvens heraf, tvinges Danmark til at vælge Napoleons side.
–
31. Oktober: en dansk-fransk traktat underskrives i Fontainebleau hvormed Danmark går i krig på Frankrigs side.
–
4. November 1807: England erklærer Danmark krig, pga. alliancen med Frankrig, som med Kejser Napoleon i spidsen, siden 1804 har erobret det meste af Europa, undtagen England og Rusland, som de allierer sig med.
–
22. Marts 1808: ”Slaget ved Sjællands Odde”. Det sidste danske linieskib ”Prins Christian Frederik” nedkæmpes af 2 engelske linieskibe og 3 mindre skibe. Det danske skib skulle sejle Napoleons hjælpetropper over til Sjælland. Den danske officer og søhelten fra 1801, Peter Willemoes (1783-1808) er blandt de omkomne.
–
1808: Danmark erklærer Sverige krig, efter pres fra Rusland. En spansk/fransk hær på 20.000 mand kommer til Danmark og gør sammen med den danske hær, landgang i Skåne. Disse ”fremmede” indfører cigaretten i Danmark.
–
10. December 1809: Danmark og Sverige underskriver fredstraktat i Jønkøping.
1810: I de danske farvande fører småbåde kaperkrig mod englænderne.
–
5. April 1812: Rusland og Sverige indgår i et forbund, med henblik på at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige og for Ruslands vedkommende, for at få Danmark med på deres side mod Frankrig. 2 år senere (d. 15. januar 1814) og som følge af Napoleons tabte krige, underskrives en traktat med England og Sverige, hvor Norge afståes til Sverige, efter 444 års rigsfællesskab.
–
5. Januar 1813: Danmark går statsbankerot og alle banker suspenderes – en direkte efterfølge af Danmarks krig mod England og Kejser Napoleons tabte krig (hans endelige nederlag, Waterloo, sker i 1815, hvorefter han sidder som fange på øen St. Helenas indtil hans død i 1821).
–
1813: ”Slaget ved Sehested”.
–
August 1813: Kong Frederik IV sender som lovet d. 10. Juli, ca. 10.000 mand til Frankrig for at støtte Kejser Napoleon. Auxiliærkorpset, under General prins Frederik af Hessen (1771-1845), består af 13 bataljoner, 2 jægerkompagnier, 10 eskadroner, 3 batterier og 20 kanonbåde.
–
10. December: Auxiliærkorpset udkæmper deres sidste kamp – danskerne er nu på tilbagetog og indesluttes i Rendsborg.
–
14-15. Januar 1814: Kiel Fredstraktaten underskrives. Norge afstås til Sverige (der dog må kæmpe med nordmændene indtil august) og Færøerne, Grønland og Island bliver formelt dansk ”dependencies”. Oprindeligt var de norske ”possessions”, men efter unionen mellem Norge og Danmark i 1380, har Danmark lidt efter lidt overtaget administrationen af landene.
–
Marts 1815: Trods sin abdikation, indleder Napolean sit sidste forsøg på at tage magten. Fra Elba drager han i krig, men efter ca. 100 dage bliver han slået ved Waterloo.
|
| 1808 |
2. Januar: forlænget åbningstid indføres, så Københavns porte er åbne til kl. 24.00.
–
18. Marts: Kong Christian VII, som har regeret siden 1766, dør af et slagtilfælde og ny konge bliver Frederik VI, som regerer til 1839.
–
24. December: Danmarks første juletræ tændes på Holsteinborg Slot.
|
| 1807 | Robert Fulton (1765-1815) konstruerer Danmarks første brugbare dampskib (som han fik patent på i 1809). |
| 1810 | Julen: N. F. S. Grundtvig (1783-1872) skriver sin første salme: “Dejlig er den himmel blå”. |
| 1811 |
10. November: Johan Peter Colding (1773-1858) er den første dansker der flyver luftballon fra Rosenborg Slot. Allerede 23. April havde han foretaget en prøvestigning fra Blegdammen.
–
24. December: Københavns første private juletræ tændes hos Frederikke Louise og dr. Martin Lehman, i Ny Kongensgade.
|
| 1812 | 1. April: metersystemet indføres i Danmark. |
| 1813 | 5. Januar: Den danske stat går bankerot på grund af krigen der startede i 1807. |
| 1814 |
24. Marts: tvungen skolegang for børn mellem 7-14 år, indføres.
–
29. Juli: undervisningspligten indføres til børn mellem 7-14 år.
|
| 1816-1820 | Omkring 50 handelshuse krakker hvert år. |
| 1818 |
Stearinlys indføres.
–
4. Juli: efter statsbankerotten i 1813, grundlægges Nationalbanken.
|
| 1818-1830 |
”Den Store Landbrugskrise”, følgevirkningen af Danmarks statsbankerot og ”Napoleonskrigene”.
–
1823: Landbrugsskatterne nedsættes for at lette på krisen.
–
1824: Krisen kulminerer og mange landmænd går fallit.
–
1830: Priserne på landbrugsprodukter stiger, krisen er tæt på slut.
|
| 1819 |
2. Marts: USA vedtager de første imigrationslove.
–
3-30. September: “Jødefejden” – Antisemitisme udbryder i København. Jøder overfaldes og deres butikker raseret.
–
6. September: H. C. Andersen (1805-1875) kommer til København, med en drøm om at blive danser / skuespiller på teatret. Efter 3 år uden held med at blive enten sanger, danser eller skuespiller opgiver han og med hjælp fra indflydelsesrige personer, begynder han en skolegang i stedet. I selvbiografien ”Mit Livs Eventyr” fra 1855, beskriver han hvordan han ofte gik forbi den kendte ”Blankensteiners Boutik” og på et tidspunkt køber et dukketeater.
–
”Caledonia”, Danmarks første dampskib, indsættes på ruten København-Kiel.
|
| 1820 | H. C. Ørsted opdager ved et tilfælde elektromagnetismen. |
| 1822 | Ladegården i København indrettes til fattiggård. |
| 1824 | 11. Juni: ”Statens Museum for Kunst” åbner. |
| 1825 | Danmarks første centralvarmeanlæg, installeres i Bredgade 19, København. |
| 1826 | Ludwig van Beethoven dør, 55 år gammel. |
| 1828 | 18. Juli: slægtsnavne bliver påbudt, for at undgå efternavne som –sen og –datter. Bondestandens modvilje, gør dog at det vare årtier, før det er rigtigt gennemført. |
| 1830 |
12. Juni: Danmarks første dampskib, ”Frederik IV”, løber af stablen.
–
Juli: “Julirevolutionen” i Frankrig.
|
| 1831 |
28. Maj: Kong Frederik VI ser sig nødt til at oprette “stænderforsamlinger” pga. tiltagende uroligheder rundt om i Europa. Statsrådet offentliggører resultatet af forhandlingerne, som vil indebære 4 stænderforsamlinger, i Holsten, Slesvig, Jylland og Sjælland. De valgte medlemmer, som sidder 6 år ad gangen, skal bestå af 3 grupper: godsejere, grundejere i købstæderne og mindre landejendomsbesiddere (selvejerbønder, fæstebønder mf.). Således får 2,8% af befolkningen stemmeret (rådgivende).
–
Frankrig opretter Fremmedlegionen.
|
| 1833 | Tændstikker tages i brug. |
| 1834 |
Danmark har nu 1,2 mill. indbyggere.
–
Der bor 119.292 i Københavns Kommune.
–
1. Februar: FT-1834
|
| 1835 |
Europas første jernbane, indvies mellem Fürth og Nürnberg i Tyskland.
–
Oktober: Første stænderforsamlinger, efter afstemningen blev foretaget i 1834, som herefter holdes hvert 2. år, frem til 1848. Officielt nedlagdes de ved junigrundloven af 1849.
–
1. December: H. C. Andersen (1805-1875) udgiver sin første bog, verdens første eventyr skrevet til børn.
|
| 1838 |
Lægeeksamen indføres.
–
Thorvaldsen udnævnes til Københavns første æresborger.
|
| 1839 |
Kong Frederik VI, som har regeret siden 1808, dør og ny konge bliver Christian VIII, som regerer til 1848.
–
Orla Lehmann overrækker Kong Christian VIII et krav om fri forfatning. 7 år senere kræver han det igen.
|
| 1840 |
Verdens første frimærke udsendes i Englang.
–
Der bor 120.819 i Københavns Kommune.
–
1. Februar: FT-1840
|
| 1841 | Københavnske forretninger begynder for første gang at lave juleudstillinger. |
| 1842 | Dampskibe bruges til øresundsfart. |
| 1843 |
Det anslås at trafikken gennem Vesterport pr. år, løber op i: ca. 40.000 tons varer, 30.000 personer, heraf 2/3 med de offentlige postvogne, samt ca. 50.000 agende bønder.
–
2. Marts: USA vedtager de første immigrationslove.
–
29. Maj: Georg Carstensen (1812-1857) lejer 11 tønder land i ”Dronningens Enghave”, hvor han vil anlægge ”Tivoli” i København, som åbner for første gang d. 15. August.
|
| 1844 | I Rødding anlægges den første danske højskole, som Grundtvig i 1836 første gang foreslog oprettet. |
| 1845 |
Danmark har nu 1,35 mill. indbyggere.
–
Der bor 126.787 i Københavns Kommune.
–
1. Februar: FT-1845
–
22. Februar: i Calcutta underskrives en traktat, hvorved de danske kolonier i Indien, herunder Tranquebar, sælges til det engelske ostindiske kompagni for 1.225.000 rigsdaler.
|
| 1847 | 26. Juni: Danmarks første jernbane åbner mellem København og Roskilde. En jernbanekommission har siden 1835, arbejdet på at få en jernbane i DK. Indvies af Christian VIII og blandt de indbudte er H. C. Andersen og H. C. Lumbye. |
| 1848-1850 |
3-års krigen (1. Slesvigske Krig)
–
23. Marts 1848: 3-års krigen mod Slesvig-Holstein (Preussen) om retten til Slesvig (Sønderjylland) bryder ud.
–
23. April 1848: Slesvig-Holstein får hjælp fra Preussen, som stiller med 32.000 mand under ledelse af General Wrangel. De ca. 10.000 danske soldater må trække sig tilbage til Als.
–
28. Maj 1848: “Slaget ved Dybbøl”.
–
5. Juni 1848: “Slaget ved Nybøl”.
–
26. August 1848: Der sluttes våbenhvile i Malmø.
–
12. Februar 1849: Almindelig værnepligt indføres i Danmark.
–
5. April 1849: ”Slaget ved Eckerförde”.
–
6. Juli 1849: ”Slaget ved Fredericia” vindes trods tysk overmagt, men DK lider større tab end fjenden, bla. dør General Rye. Rusland truer med at bryde forbindelserne til Preussen, hvorefter General Wrangel trække sig tilbage til Preussen, efter at have indtaget Jylland helt op til Aarhus.
–
10. Juli 1849: Der sluttes fred i Berlin, mellem Danmark og Preussen.
–
2. Juli 1850: Efter London-konferencen trækker Preussen sig ud af krigen.
–
25. Juli 1850: ”Slaget ved Isted”, Danmarkshistoriens og Nordens største slag nogensinde, vindes af DK over den Slesvig/Holstenske hær. 40.000 danske står overfor 34.000 Slesvig-Holstenske oprørere. Efter 12 timer tælles der 5.500 døde og såret. De danske tal er 845 døde, heriblandt General Schleppegrell og Oberst Læssøe, og 2.500 sårede.
–
12. September 1850: Danskerne besejrer den Slesvig-Holstenske hær ved Mysunde.
–
31. December 1850: Det sidste slag i denne krig, udkæmpes foran Mysunde og endnu engang sejrer danskerne.
–
8. Maj 1852: London-traktaten underskrevet af Storbritannien, Frankrig, Preussen, Østrig og Sverige, sikrer Danmark selvstændighed. 3-års krigen er slut.
|
| 1848 |
20. Januar: Kong Christian VIII, som har regeret siden 1839, dør om aftenen og ny konge bliver Frederik VII, som regerer til 1863.
–
22. Marts: Danmarks første regering tiltræder under navnet ”Martsministeriet”.
–
3. Juli: Generalguvenør Peter Von Scholten (178?-1854) ophæver slaveriet, efter et oprør, på de Dansk-Vestindiske Øer.
–
Polkaén bliver en selskabsdans.
|
| 1849 |
Religionsfrihed indføres. DK har siden 1536, hvor Katolismen blev afløst, været ”Evangelical Lutheran”.
–
5. Juni: Rigsforsamlingen vedtager Grundloven (erstatter Kongeloven), som Kong Frederik VII underskriver. Demokratiet er indført.
|